Om Bondgaardkeramik 

Velkommen til min "keramik verden" som nærmest selvlært keramiker med værksted i Struer. Min passion for leret startede tilbage i 2006, hvor jeg deltog i mit første FOF-kursus hos pottemager Anna Bjerre i Resen. Det var i 2006 jeg fik den første klump ler mellem hænderne. Fra starten blev jeg grebet af tiden ved drejeskiven og brugte mandag efter mandag på at dygtiggøre mig. 

I 2009 etablerede jeg mig i mit eget værksted i Struer, hvor jeg bor.

Under navnet Bondgaardkeramik skabte jeg min virksomhed tilbage i 2016.

Kermikken skabes på mit lille værksted i kælderen. I værkstedet finder man også de fleste at mine færdige produkter. Her er du altid velkommen indenfor - til at se hvordan produktionen foregår og få en snak om keramikken og tankerne bag.

Jeg arbejder først og fremmest med stentøjsler, hvor jeg skaber keramik med enkle linjer og i afdæmpede farver. 

Jeg laver unikakeramik, men også brugsting i små serier. Alt er håndlavet på min elektriske drejeskive. Ingen produkter er helt ens, hvilket gør hver enkelt krus, skål eller vase til noget særligt.

Ud over at arbejde med stentøjsler har jeg en stor produktion af porcelænssmykker og knapper i et væld af farver og mønstre. En sjælden gang en imellem tændes op i rakuovnen - det gør jeg helst når jeg har selskab af gode venner eller afholder kurser. 

Jeg har tidligere afholdt kurser - og kommer til det igen. Jeg planlægger at afholde korte kurser eller alternativt holde åbent værksted.

Elsebet Bondgaard
Södertäljevej 6
7600 Struer
Danmark
Mobil +45 2134 3565
Email elsebetbondgaard@gmail.com

Følg med på Facebook og Instagram under profilen @Bondgaardkeramik.

KONTAKT
Bondgaardkeramik
Södertäljevej 6
7600 Struer
Mobil 21 34 35 65
Følg med på sociale medier: @bondgaardkeramik
INFORMATION
Åbningstider
Returnering
Gavekort
FAQ om keramikken og smykkerne
Webshop fra e-hjemmeside.dk